RSS
Indlæg
Kommentarer

Salsa er spraengfyldt med energi: Det er sjovt, livsbekraeftende og det goer dig i godt humoer.

Udover at faa rytmen ned i foedderne leger vi ogsaa med forskellige rytmeinstrumenter. Ind imellem salsatrin og rytme bliver der plads til afspaending og bodufocus.

Salsa på Fejoe er skabt i samarbejde mellem Ulla Olsen, Dialog og Dans og Anne Moloney, Kroppens Sprog.

www.kroppenssprog.dk/retreat html ligger hele retreat programmet for 2009 og herfra kan du downloade en pdf, der naermere beskriver Salsa på Fejoe.

Detox Retreat

I maj - når aebletraerne blomstrer - afholder vi Foraarsrengoering på Fejoe. Et dybtgaaende detox retreat hvor du faar renset ud på alle planer: fysisk, tankemaessigt og foelelsesmaessigt.

Kurset er skabt i samarbejde mellem Anne Moloney, Kroppens Sprog, og Deanna Chelina Flade, Center for Change.

På hjemmesiden www.kroppenssprog.dk/retreat.html ligger programmet for hele 2009 og herfra kan du downloade en pdf, der beskriver Forårsrengøring, Detox Retreat på Fejø mere indgående.

Loerdag den 27. juni - soenndag den 28. juni kan du komme på en skoen Tango Retreat.

Den argentiske tango er suveræn til at træne nærvær og fordybelse og Ulla Olsen, U-Consult er suveræn til at undervise i argentinsk tango.

Du er velkommen til at deltage med partner eller solo.

www.kroppenssprog.dk/retreat.html ligger hele programmet for 2009 og fra denne side kan du downloade en pdf om Tango Retreat i juni.

“Hvordan får man et godt forhold til sine forældre?”
Sådan spurgte en voksen kursist, da jeg i fredags var på VUC for at holde et kort foredrag om kroppens sprog, det vil sige om at lytte indad, være til stede.
Forældrerelationen er en problemstilling, der optager mange.
Der er ikke noget enkelt svar på det spørgsmål. Eller rettere: Det enkle svar er, at du udvikler et godt forhold til dine forældre ved - ligesom i alle andre relationer - at sige ja til det, som du vil være med til og nej til det, som du ikke vil være med til.
Voksnes relation til deres forældre er ofte fyldt med “skjulte dagsordener”. Der er forventninger som man ikke har talt igennem. Vejen til som voksen at få et godt forhold til sine forældre er ligesom med at få et godt forhold til andre: gennem gensidig dialog. Man må melde ud, hvad man ønsker. Og finde en vej, hvis ønsket ikke kan opfyldes. Ellers bliver det som i den klassiske historie om overkrydderen og underkrydderen, hvor den ene ægtefælle et langt liv igennem havde taget underkrydderen i forvisning om at ægtefællen helst ville have overkrydderen; i sandhed en ædel handling - problemet er blot at vedkommende havde glemt at tjekke OM ægtefællen nu også helst ville have den krydderhalvdel, som så generøst blev tilbudt.

En anden kursist spurgte: “Men hvordan får man så et godt forhold til sine voksne børn?”
Det er jo samme svar: Dialog, ærlighed, helhjertethed, accept og klar grænsesætning.
Og ja, det er lettere sagt end gjort. Men du kan starte et sted, trække vejret og mærke efter: Hvad er du glad for i din relation til dine forældre? Eller til dine børn? Det skal du jo ikke lave om på!!

Hvad mangler du, hvad savner du, hvad er du ked af, hvad er du utilfreds med? Der skal nok være et par ting. Skriv dem ned. Tænk over hvad der umiddelbart ville kunne lykkes, hvis du nu for eksempel sagde det, sådan stille og roligt, i stedet for at fortsætte med at gøre gode miner til slet spil. Beslut dig, gå i gang.

Når livet tager en ny retning - og det gør det jævnligt for mennesker i vor tid - så kræves det, at man tænker sit liv igennem. Igen. Igen og igen.
Et eksempel er: når børnene flytter hjemmefra.

En kvinde, i 40´erne. Den ældste er flyttet for sig selv, den yngste er på efterskole. Arbejdslivet er travlt, men også her har der været markante ændringer, både for kvinden selv og for hendes mand. Kvindens eget arbejdsliv er ikke faldet helt på plads endnu, som hun kunne tænke sig det - og hun har en mistanke om at manden heller ikke er tilfreds med sit nye arbejdsliv, men de taler ikke om det, det bliver til skænderier og det vil de begge hellere undgå.

Kvinden reagerer. Hun føler blytung træthed, ondt i benene, uro i benene, frygt og usikkerhed. Hvad er meningen, hvordan skal det dog gå - det hele. Hun har fysisk ikke lige så mange kræfter som for hverken 15 eller 20 år siden, så hendes gamle overlevelsesstrategi med at klø på og tage fat, den dur simpelthen ikke længere for hende.
Hun har ikke rigtig nogen hun kan tale med det om, sådan alvorligt, seriøst. Hun går til lægen, som anbefaler antidepressiv medicin og efter to år er kvinden på vej ind et førtidspensionssystem.

Med al respekt for førtidspension, så tænker jeg: Jamen, var det ikke en ide at undersøge om de to ægtefæller, der har levet sammen i næsten 25 år og som har to børn sammen, om de kan komme på frugtbar talefod igen? Nu er det ikke længere fysiske børn, de skal avle sammen - men måske kan de avle et “åndeligt” barn - finde hinanden igen, finde glæde ved at gøre ting sammen, så de ikke gør det for børnenes skyld, men for deres egen. Genfinde en oprigtig interesse for det, som den anden bøvler med i livet, tale sammen om genvordighederne ved ikke at finde tilfredsstillelse i arbejdslivet frem for bebrejdelser og gode råd?

Under alle omstændigheder: Ingen spurgte kvinden, hvordan hun havde det. Hvad hun havde lyst til, hvad hun ønskede sig. Og dermed blev der ikke tænkt tanker og lagt strategier til at møde netop de udfordringer, som livet bød hende netop på det tidspunkt - og med netop de resurser som hun havde på netop det tidspunkt i livet.

Der er dokumentation for at nedtrykte tilstande hænger sammen med lavt indhold af forskellige signalstoffer, serotonin er et af dem, som mange har hørt om. Det kan være en god ide at tilføre disse kemiske stoffer i perioder, hvor kroppen ikke selv producerer dem i tilstrækkeligt omfang. Vi ved også at produktionen af de stoffer, der får os til at føle os glade, selvsikre og trygge hænger sammen med at vi udøver bestemte aktiviteter: Havearbejde, vandreture, ophold i naturen, gode og nærende sociale relationer, glæde og latter, berøring, omsorg.

Ja, der er mange veje at gå - og hvilken vej man skal bliver man tvunget til at overveje, når vejen deler sig. Der er mange gode professionelle, som man kan rådføre sig med, men valget må man træffe selv. Hver gang. Og det er ikke altid lige nemt.

Foredrag om Kroppens Sprog
Foredraget er en introduktion til kurset på Fejø om at lytte indad og lære sin krops sprog at kende. Man kan deltage i foredraget uden at tilmelde sig kurset.

Sted: Hotel Kragenæs Kro tirsdag den 8. april kl 18.45 til 20.45.
Fri entre, kaffe og vand kan købes.

Kursus om Kroppens Sprog
Start tirsdag den 15. april, slut tirsdag den 3. juni, klokken 18.30 til klokken 20.30
Du lærer at lytte indad, så du bedre forstår hvad din krop fortæller dig. Vi arbejder med
nu&nærvær, afspænding, bevægelse til musik, koncentration, energi og bevidsthed. Vi gennemgår kroppen, så du får træning i at lytte indad på alle kroppens områder.
Sted: Storemosevej 32, Det Gamle Kornloft.
Samlet pris kr. 750,- inkl. moms. Tilmelding efter først til mølle. Læs evt. mere på www.kroppenssprog.dk
Anne Moloney, krops- og samtaleterapeut, BA psyk,
tlf. 54713374 mandag, onsdag og fredag kl 8 – 8.45

Case

En kvinde medio 40 vågner en mandag morgen med fuldstændig galopperende hjertebanken. Hun føler sig dårligt tilpas, hun er utryg ved symptomerne, som hun ikke kender. Hun ringer til sit arbejde og sygemelder sig, siger som det er at hjertet galopperer og hun må have det undersøgt. Ingen problemer med arbejdet.
Klokken 8 ringer kvinden til lægen for at få en tid. Egen læge har ferie, så hun møder en vikar. Hun får målt sit blodtryk og lægen mener ikke det er alvorligt. Han udskriver noget medicin og siger hun kan sygemelde sig en uge og se tiden an, hvordan symptomerne udvikler sig. Lægevikaren taler kort med hende om hvordan hun egentlig har det og om hun kan huske sine drømme. Hvis hun kan er det en god ide at arbejde med dem, siger han.
Da kvinden kommer hjem sover hun en nærmest dødlignende søvn i fire timer, da hun vågner er symptomerne væk. Hjertet slår som det plejer. Hun er ikke begejstret for medicin og beslutter sig for ikke at tage medicinen.
I ugen der går har hun tid til at filosofere over, hvordan hun har det. Hun har det for så vidt godt nok. Sammen med sin mand er hun for kort tid siden flyttet. Dette indebærer at både hun og manden skifter arbejde og at den 10 årige søn skifter skole. Alt går fint, men på kvindens arbejde er der kommer nogle krævende opgaver ind, som hun ikke blev orienteret om ved ansættelsen. Deres huskøb er gået i fisk, så de bor midlertidigt til leje i et sommerhus.
Kvinden bliver enig med sig selv om at hendes hjertebanken er udtryk for et “overtryk” indeni, foranlediget af at det ikke er lykkedes familien at finde en passende bolig samtidig med at arbejdet er mere krævende end hun bryder sig om.
Den følgende mandag går kvinden på arbejde og er ikke efterfølgende plaget af symptomer med galopperende hjerte.
Nogle måneder senere har egen læge atter ferie og kvinden får en tid i eftermiddagskonsultationen for at tale med lægen om hans vurdering af, hvad der skete med hende. Dengang. Hun ville også gerne vide, hvad der stod i hendes journal.
Af journalen fremgik det at hun var syg. Det mente hun ikke selv at hun var, men at hendes symptomer skyldtes en overbelastning. Hun kunne ikke få lægen til at slette i hendes journal at hun var syg, for når man henvendte sig til en læge, så var man syg.

Fysiske symptomer tolkes forskelligt, når der er tale om medicinsk uforklarede symptomer.

Det er smerte fra medicinsk uforklarede symptomer, vi taler om.

Et eksempel:
Seneskedehindebetændelse og ondt i skulderen diagnosticeres til at skyldes for tungt løftearbejde. En sygemelding på 6 uger samt fysioterapi klarer symptomerne og du starter på arbejde igen. Fra dag eet er symptomerne tilbage.
Du går til lægen og får hans ord for, at du ikke længere bør påtage dig tungt løftearbejde. Du taler med din leder om hvilket arbejde du kan udføre. Efter 14 dage er smerterne så stærke at du sygemelder dig igen, med lægens billigelse.
Du er nu blevet en sag hos din arbejdsgiver, der jo har en vis forpligtelse over for dig. Men hvad kan han bruge dig til?
Du bliver bange. Hvad med fremtiden, hvordan skal du tjene dine penge?

Samtidig er du blevet mere opmærksom på dine smertesymptomer, du har nemlig ikke ondt hele tiden. Du får ondt når du løfter, uanset om det er på arbejde eller hjemme, for eksempel når du henter brænde ind og når du støvsuger. Men du får ikke ondt, når du spiller på din guitar. Det har du ellers fået at vide at du ikke må, du må overhovedet ikke bruge din hånd og arm, men du kan ikke holde dig fra musikken. At være aktivt udøvende musiker nærer din sjæl, det er det, som du allerhelst vil, det, som du længes efter. Du erfarer at du kan spille i mange timer uden at smertesymptomerne kommer.

Du undrer dig. Er du en snyder og en bedrager, der vil udnytte systemet? Dig, som pligtopfyldende har mødt på arbejde i 25 år og som er vellidt af kolleger, ledelse og kunder?
Næh.
Kan det være smerten, der er din ven?
Kan du forestille dig, at det er din krop – din krop, som er bærer af din bevidsthed – der gennem smerten “fortæller” dig, at det er tiden til at søge nye veje rent arbejdsmæssigt. At du skal bruge al din kreativitet og energi på at få dit liv til at hænge sammen økonomisk på en ny måde, så der kan blive mere tid til at du gør det, som dybest set nærer dig, nemlig at spille musik.

“Farvel”, sagde ræven. “Og nu skal jeg betro dig min hemmelighed. Den er ganske ligetil: kun med hjertet kan man se rigtigt. Det væsentlige er usynligt for øjet.”
” Det væsentlige er usynligt for øjet”, gentog den lille prins for bedre at kunne huske det.”

Citatet er fra Antoine de Saint-Exupéry´s dejlige værk: “Den lille Prins” i slutningen af kap. 11. Det kapitel, hvor han har mødt ræven, der beder ham om at blive tæmmet.

Umiddelbart givet det ingen mening at sige, at man ser med hjertet. Sikke noget vrøvl, vi ser da med øjnene.

Hvis vi imidlertid vælger en anden tilgang til forståelsen af vores eksistens som mennesker end den rent videnskabelige, så giver det god mening. At se med hjertet betyder alt det, som vi opfatter – uden at vi nødvendigvis har gjort os det bevidst. Man ved det bare.

Denne indre viden og sandhed er det vigtigt at lytte til og respektere, også når den går på tværs af alt det, som man med sin fornuft tænker. Jeg mener naturligvis ikke at man skal lade al fornuft fare, også fornuften er en god ven. Når fornuften og følelsen – eller det vi ser med både øjet og hjertet – kan slå følgeskab, så er der der gode muligheder for at genetablere balancen i livet. Den balance, som ens medicinsk uforklarede symptomer fortæller om er blevet forrykket.

For tiden læser jeg Jens Erik Risom (kan anbefales!!) og i hans bog “Selvudviklingens TAO” skriver han på side 82-83:

“Men et spørgsmål kan stilles - et spørgsmål om en mulig dybere mening, en lykke, der ikke er tvunget ind i spillet mellem lys og mørke, held og ulykke. En fremtrædende litterat og lægbuddhist i Mingdynastiets Kina, Yuan Hung-tao, har skrevet et ikke uhumoristisk digt med dette tema:

Langsomt, langsomt rejser den klare måne sig,
langsomt, langsomt synker de grønne bjerge,
langsomt, langsomt bliver blomstergrenene rødere,
langsomt, langsomt falmer forårsfarverne,
langsomt, langsomt stiger min løn,
langsomt, langsomt falder mine tænder ud,
langsomt, langsomt vokser min elskedes talje,
langsomt, langsomt bliver mit ansigt ældre.

Vi er dårligst stillede i samfundet, når vi er sunde og raske,
vores nydelser kommer, når vi ikke længere er unge.
Heldets gudinde og ulykkens mørke frue
er med os for hvert skridt vi tager.
Selv himlen og jorden er ufuldkommen,
og det menneskelige samfund er fuld af op- og nedgang.
Hvor skal vi da lede efter virkelig lykke?

Vær ydmyg og spørg dem, der mestrer taoismens kunst!”

I følge noterne er digtet udgivet i “Pilgrim of the clouds”, Weatherhill, New York 1978.

Jens Erik Risom er forfatter til en række bøger og afholder kurser i blandt andet nærværsmeditation på Vækstcentret i Nørre Snede. Han driver firmaet Livspraksis med bogudgivelser, undervisning og vejledning samt Spiral Seminars om individuel og kollektiv udvikling.

Nyere indlæg » - « Ældre indlæg